Forår i haven - tid til at vække alt til live
Foråret er starten på et nyt haveår – en tid, hvor alt spirer, og hvor du lægger fundamentet for en frodig og farverig havesæson. Jo tidligere du kommer i gang, jo bedre vil dine planter, blomster og grøntsager trives gennem resten af året.
Hvad kan du plante i foråret?
Marts - Hækken er en smuk ramme om haven
Haven i marts
Vejrprofeterne melder nu, at vintervejret og kulden er på tilbagetog. Og det betyder at havens energi går i gang, med alt det der gør, at forår og sommer vil give dig gode oplevelser i haven. Haven giver ny energi til krop og sind!
Hvilken type have kunne du tænke dig?
Haven er for alle, og på alle niveauer. Drømmen kan være en eksklusive have, med mange forskellige eksotiske planter og træer. Eller drømmen om haven for børnene og resten af familien, hvor der skal være mulighed for at plukke ærter, radiser og evt. et par frugttræer så æblekagen kan være af egen avl. Og måske en stor græsplæne til leg og boldspil m.m.
Plant en hæk – der passer til dig…
Skal du have en ny hæk, eller ønsker at have rum i haven, så er det en særdeles god ide at plante din hæk nu. Jorden er fugtig, planterne vil således få vand nok i opstart fasen, husk også at give gødning så hækken får noget af leve af. Green Garden Plantestarter vil give din hæk en fantastisk start.
Kig ind til os og få vejledning om lige netop den hæk du ønsker. Skal den fx være grøn hele året vil Taks eller Thuja være et glimrende valg. Eller ønsker du en blomstrende hæk kunne det være Vårguld, Spiræa, Syren eller Buskpotentil, ja selv Rhododendron kan bruges, så mulighederne er mange, rigtig mange. Der er mange muligheder for at havens areal bliver lige netop som den drøm du har.
April - Dyrk dine øko-krydderurter og grønt
Bonderoser og silkepæoner
Bonderoser hedder på latinsk Paeonia officinalis og stammer fra Sydeuropa. Der er ingen duft i bonderoser, som altid blomstrer før silkepæonerne. Bonderoserne er mere kompakte og behøver ingen opbinding. Silkepæoner hedder på latinsk Paeonia lactiflora og der findes rigtig mange forskellige sorter at vælge imellem. De dufter, skal oftest bindes op, men trives – ligesom for bonderosernes vedkommende – i fuld sol og halvskygge i god veldrænet havejord.
Du kan plante pæoner lige når du vil
Plant i bedet, i græsplænen eller plant krukker til med planter, du bare bliver nødt til at eje. Undgå at plante i havens fugtige områder (hvis du har sådanne), men plant i almindelig lerholdig havejord. Husk at vande godt, når du har plantet. Mindst 20 – 30 l vand pr. m2, og fortsæt med at vande hver uge, hvis det ikke regner. Gød gerne nænsomt i maj måned, når skuddene er godt fremme og gød igen efter blomstringen, som sker i juni – juli måned.
Vidste du…
At du godt kan flytte pæoner og få blomster året efter? Omplantningen skal foretages om efteråret i september – oktober måned. Klip toppen af, så der kun er 10 cm tilbage. Grav forsigtigt pæonknolden op og lad så meget jord som muligt følge med klumpen. Løsn jorden godt på det nye voksested. Sørg for at pæonknolden ikke plantes for dybt på det nye voksested – det er vigtigt at den placeres i SAMME højde, som den tidligere voksede i. De første år vil der værre færre blomster, men allerede det efterfølgende år vil der igen være mange blomster. Tid til Tomater – men vent med agurkerne.
Det er sjovt at dyrke sine egne grøntsager
Det er ikke kun DR2’s bonderøv, der har stor fornøjelse af at gøre tingene selv. De fleste haveejere elsker at høste frugten af egen avl. Hos os kan du se et stort udvalg af blandt andet tomatplanter, som giver gode frugter med sød smag. Indtil det bliver varmere i vejret, er det kun tomater, peber og auberginer, der skal plantes ud i drivhuset – det er for koldt til agurkeplanterne, der gerne må vente helt til omkring 1. juni med at blive plantet ud. Du kan dyrke tomatplanter på flere forskellige måder. Plant dem i bunden af drivhuset, plant dem i plantesække eller brug selvvandingskasser. Sørg for at gøde udplantningsplanterne i drivhuset jævnligt – de har brug for meget næring. Sæt også allerede fra starten af opbinding op, så planterne ikke falder om og knækker, når du de vokser sig høje. Få flere gode råd om grøntsagsdyrkning hos Toksværd Planteskole.
Maj - Husk Mors Dag - Hun fortjener det
Mors dag – hun fortjener det
Den anden søndag i maj måned har vi sammen med en lang række af verdens lande tradition for at fejre mors dag. I Sverige fejres mors dag den sidste dag i maj måned, mens nordmændene allerede fejrede dagen i februar. Dagen blev ”opfundet” i USA tilbage i 1872 af forfatteren Julia Ward Howe, som indførte dagen for at arbejde for fred. Anna Jarvis fik udbredt kendskabet til dagen, idet hun brugte den til ære for hendes egen hårdtarbejdende mor. Siden 1914 har man i USA fejret mors dag den anden søndag i maj måned – som os.
Mødre elsker blomster. Mangler du inspiration til en gave til DIN mor, så kom ud til Toksværd Planteskole og få gode råd med på vejen.
Så er plantesæsonen i gang!
Vejret skiftede og de solrige dage er blevet udskiftet med blandet vejr af sol, skyer og regn. Det er ikke kun landmanden, der er afhængig af at det regner, det er haveejeren også. Det er især kartofler, jordbær og løg, der har brug for meget vand lige nu. Kartoflerne er i fuld gang med at forøge størrelsen på knolde, så det går ikke at de tørster. Desuden er videnskaben inde på, at kartofler ikke får nær så meget kartoffelskimmel, hvis de vandes i foråret.
Hvornår er jorden så klar til at plante i igen?
Ja, det afhænger jo af, hvor store planter, du skal plante. De fleste mindre potter med sommerblomster, krydderurter, stauder og bunddækkeplanter er nemme at plante hele tiden. Du skal blot sørge for at supplere vandingen fra oven med vand fra en vandkande. Husk på at sjat-vanding er pjatvanding, så hæld nu rigeligt med vand til planterne. Til en kvadratmeter med sommerblomster, stauder, krydderurter eller bunddækkeplanter i knastør jord skal du vande med 6 vandkander = 60 l. Det gøres lige efter plantningen og reduceres, hvis skyerne har klaret dele deraf. Planter du større planter som buske eller træer, skal du vande med 20 – 30 l pr. plante. Vandingen skal gentages 2 – 4 gange med 1 uges mellemrum til planterne har fået godt fat. Er du i tvivl om jorden er våd nok, så skal du grave et spadestik ned og kontrollere, at jorden er gennemvandet.
Blomster gør alle glade
Det er ikke kun en kvinde-ting, for både børn, unge og mange mænd bliver lysere i sindet og meget mere positive, når maj måned blomstrer. Og det må man da give dette forår fuld applaus for. Påskeklokker, tulipaner, syrener, magnolie, japanske kirsebær, blommer, kirsebær, æble- og pæretræer og nu også de smukke bonderoser. Silkepæonerne er lige ved at være farvevisende i knopperne, så det er tid til at plante nye favoritter. Er du ikke haveejer, men har en lille altan, så kan du sagtens nyde pæonerne alligevel. For bare 99,95 kr. kan du købe to planter med knopper og blomster. Blomsterne holder omkring 3 uger, så det er jo en billig buket! Har du en mor eller tante med have, kan du jo efterfølgende forære hende planten. Er du allerede ejer af flere forskellige sorter af pæoner, så husk at støtte de sorter, der har for svage blomsterstængler.
Den hurtige metode består i at blinde en snor rundt om hele planten, så stænglerne holder hinanden. Du kan også sætte staudestativer op, eller brug naturens grene fra hassel eller birk. Grenene stikkes ned langs kanten, hvorved de så støtter. Klip gerne mange skønne buketter til vasen inde i huset også. Lange blomsterstilke har nemmere ved at tage vand op, hvis du lige ridser det nederste af stilken.
En smuk have – er også nem…
Mange haver har blomsterbede med bare pletter – eller sort jord, hvor der hele tiden skal hakkes og rives ukrudt. Hvorfor ikke finde gode sommerblomster og plante i disse ”huller”? Først og fremmest skaber det liv og blomster med det samme og dernæst fortsætter blomstringen frem til frosten for rigtig mange sommerblomsters vedkommende.
En rigtig god måde at skabe en nem have på.
Udvalget af sommerblomster er stort hos Toksværd Planteskole. Ønsker du høje blomster til baggrunden af bedet, lave kantplanter til fronten eller bare noget, der breder sig vildt? Farver, former og udseender varierer utroligt fra art til art, så er du til små lyserøde blomster eller til stærkt gule fyldte fløjlsblomster, kan du købe det her hos os. Pasning af sommerblomster er nem.
Plantes de i bedet skal de vandes godt til og suppleres med vand de første 2 – 3 uger til de er vokset godt til. Næring finder de i din havejord, så du behøver ikke supplere, medmindre du ønsker meget kraftig tilvækst.
Plantes de i krukker, skal du fylde krukken med et drænlag i bunden (gerne lecanødder), så overskydende vand kan løbe væk. Fylde derefter krukken med Plantestarter og vand godt til. Sæt sommerblomsterne sammen i krukkerne og vand 1 – 2 gange hver uge med 10 l vand til en mellemstor krukke.
Surbundsbed – en ren fornøjelse!
Rodoer, lyng og pieris stammer fra skove og egne med højmoser. Det er planter, der fra naturens side vokser i jordbund, der har en lavere surhedsgrad, end den, som størstedelen af Danmarks haver har. Surhedsgrad måles på en pH skala, hvor værdien 7 er neutral. En almindelig muldblandet lerholdig havejord har typisk en pH værdi mellem 7 -9, mens der enkelte steder i Danmark er sandede ”sure” jorder med en pH værdi under 7. Spagnum er planter, der levede i moser for længe siden.
I dag er spagnumplanterne komposterede og høstes til brug i planteproduktion, havedrift og som brændsel (fortrinsvis i Sverige). PH værdien i nyhøstet spagnum ligger mellem 3,5 – 5 og er altså sur. I forarbejdningen af spagnum tilsættes gødning og kalk for at højne pH værdien til de planter, som vokser ved neutral eller basisk pH. Når du anlægger eller planter surbundsplanter er det derfor vigtigt, at du vælger en spagnum, der ikke er kalket til et basisk niveau.
Skulle du have rododendron i din have, der mistrives og er gule i bladene er det højst sandsynligt fordi jorden, de vokser i har en for høj pH værdi. Du kan med fordel grave planten op, beskære den og plante den i et friskt anlagt nyt bed med spagnum tilpasset surbundsplanter.
Kom og få en snak med vores gartner, som kan fortælle dig om metoden til at måle din pH værdi i din jord.