Bunddække holder ukrudtet væk
Bunddækkeplanter fås både til små og store arealer, til sol, til halvskygge og skygge samt til tør eller fugtig jord. Kig ind og se det store udvalg
Mere end
10.000 m²
haveglæder
Sådan planter du bedst
De fleste bunddækkeplanter er dyrket i potter, og kan derfor plantes fra det tidlige forår, henover sommeren til langt hen på året – lige indtil frosten binder jorden. Enkelte bunddækkeplanter leveres som barrodet og kan derfor kun plantes fra først i marts til ca. 1. maj – og igen fra først i oktober til den første frost binder jorden.
De nyindkøbte planter dyrket i potter gennemvandes grundigt – sæt gerne hele rodklumpen i en spand vand i ca. 10 min. og barrodsplanters rødder holdes fugtige indtil de plantes.
Inden plantningen gennemarbejdes jorden grundigt og flerårigt ukrudt fjernes.
Inden plantningen gennemarbejdes jorden grundigt og flerårigt ukrudt fjernes
Tung stiv lerjord iblandes rigeligt med skarpt grus, samt en lys sphagnum for at give luft til planternes rødder og en lys sphagnum så jorden bedre kan holde på fugt og næring. Tilfør også gerne Plantestarter (komposteret ko gødning) der vil give planterne et forspring.
Planterne plantes i samme højde som de har groet i potterne eller i jorden. Herefter trykkes jorden let sammen omkring rødderne.
Efter plantningen gennemvandes grundigt (20-30 liter pr m2), og i den første vækstsæson passes planterne med jævnlig vanding.
Bunddækkeplanterne tilføres gødning, når de er kommet i god vækst – enten Nitrophoska 12-5-14 (ca. 50 -75 g pr. m2) eller animix organisk gødning (ca. 100 g pr. m2) efterfølgende gødskes planterne hvert forår med samme dosering.
Bunddækkeplanterne bør de første år holdes rent for ukrudt, indtil planterne er vokset tæt sammen – udlæg fx et lag dekorativt dækbark, det begrænser ukrudtet og holde
For at få et smukt resultat, er det en god idé, at tilplante større eller mindre flader med samme sort – planteantallet pr. kvadratmeter varierer fra 1 stk. til ca. 10 stk. afhængig af plantevalget. Alle planterne i vort havecenter er forsynet med udførlig information, det gør det let at vælge!
Planteforslag til havens bunddække
Her er et lille udpluk af de mange spændende bunddækkeplanter, der kan fås/bestilles hos Toksværd Planteskole.
NB. Vi har ikke alle planter på lager.
Bunddækkende buske til sol
Dansk navn / Botanisk navn
- Kvæde / Chaenomeles
- Dværgmispel / Cotoneaster
- Lav Gyvel / Cytisus
- Grøn- og brogetbladet Benved / Euonymus
- Lav Farvevisse / Genista
- Vedben / Hedera
- Perikon / Hypericum
- Lav stedsegrøn Gedeblad / Lonicera
- Lav Potentil / Potentilla
- Kranstop / Spephanandra
- Lav Snebær / Symphoricarpus
Bunddækkende buske til halvskygge / skygge
Dansk navn / Botanisk navn
- Dværgmispel / Contoneaster
- Vedben / Hedera
- Lav Gedeblad / Lonicera
- Lav Kirsebærlaurbær / Prunus
- Lav Snebær / Symphoricarpus
- Kranstop / Stephanandra
Bunddækkende stauder til sol
Dansk navn / Botanisk navn
- Tronnød / Acaena
- Læbeløs / Ajuga
- Krybeklokke / Campanula
- Løvefod / Alchemilla
- Forårsslyng / Erica
- Egerårslyng / Calluna
- Trædebregne / Cotula
- Storkenæb / Geranium
- Tvetand / Lamium
- Lyngfloks / Phlox
- Stenurt / Sedum
- Lammeøre / Stachys
- Guldjordbær / Qaldstenia
- Pileurt / Polygonum
- Prydtimian / Thymus
Bunddækkende stauder til halvskygge / skygge
Dansk navn / Botanisk navn
- Hasselurt / Asarum
- Kæmpe-Stenbræk / Bergenia
- Bispehue / Epimedium
- Hosta – Hunkia / Hosta
- Vinterglans / Pachysandra
- Skumblomst / Tiarella
- Vinca / Vinca
Bunddækkende stedsegrønne til sol
Dansk navn / Botanisk navn
- Lav Enebær / Juniperus
- Lav Taks / Taxus
- Østsebirisk Ene / Microbiota
Bunddækkende stedsegrønne til halvskygge / skygge
Dansk navn / Botanisk navn
- Lav Taks / Taxus
- Østsebirisk Ene / Microbiota
Bunddækkende roser til sol
Dansk navn / Botanisk navn
- Bassino
- Cover-rose
- Pink fairy
- The Fairy
- Tommelise
- Sommerwind
Hos Toksværd Planteskole finder du et meget bredt sortiment
I vores indendørs afdeling finder du alt fra små blomstrende planter til store planter til kontorer. Du finder også et bredt udvalg af spændende brugskunstartikler.