Forår i haven - tid til at vække alt til live

Foråret er starten på et nyt haveår – en tid, hvor alt spirer, og hvor du lægger fundamentet for en frodig og farverig havesæson. Jo tidligere du kommer i gang, jo bedre vil dine planter, blomster og grøntsager trives gennem resten af året.

Hvad kan du plante i foråret?

Marts - Hækken er en smuk ramme om haven

Haven i marts

Vejrprofeterne melder nu, at vintervejret og kulden er på tilbagetog. Og det betyder at havens energi går i gang, med alt det der gør, at forår og sommer vil give dig gode oplevelser i haven. Haven giver ny energi til krop og sind!

Hvilken type have kunne du tænke dig?

Haven er for alle, og på alle niveauer. Drømmen kan være en eksklusive have, med mange forskellige eksotiske planter og træer. Eller drømmen om haven for børnene og resten af familien, hvor der skal være mulighed for at plukke ærter, radiser og evt. et par frugttræer så æblekagen kan være af egen avl. Og måske en stor græsplæne til leg og boldspil m.m.

Plant en hæk – der passer til dig…

Skal du have en ny hæk, eller ønsker at have rum i haven, så er det en særdeles god ide at plante din hæk nu. Jorden er fugtig, planterne vil således få vand nok i opstart fasen, husk også at give gødning så hækken får noget af leve af. Green Garden Plantestarter vil give din hæk en fantastisk start. 


Kig ind til os og få vejledning om lige netop den hæk du ønsker. Skal den fx være grøn hele året vil Taks eller Thuja være et glimrende valg. Eller ønsker du en blomstrende hæk kunne det være Vårguld, Spiræa, Syren eller Buskpotentil, ja selv Rhododendron kan bruges, så mulighederne er mange, rigtig mange. Der er mange muligheder for at havens areal bliver lige netop som den drøm du har.

Bonderoser og silkepæoner

Bonderoser hedder på latinsk Paeonia officinalis og stammer fra Sydeuropa. Der er ingen duft i bonderoser, som altid blomstrer før silkepæonerne. Bonderoserne er mere kompakte og behøver ingen opbinding. Silkepæoner hedder på latinsk Paeonia lactiflora og der findes rigtig mange forskellige sorter at vælge imellem. De dufter, skal oftest bindes op, men trives – ligesom for bonderosernes vedkommende – i fuld sol og halvskygge i god veldrænet havejord. 

Du kan plante pæoner lige når du vil

Plant i bedet, i græsplænen eller plant krukker til med planter, du bare bliver nødt til at eje. Undgå at plante i havens fugtige områder (hvis du har sådanne), men plant i almindelig lerholdig havejord. Husk at vande godt, når du har plantet. Mindst 20 – 30 l vand pr. m2, og fortsæt med at vande hver uge, hvis det ikke regner. Gød gerne nænsomt i maj måned, når skuddene er godt fremme og gød igen efter blomstringen, som sker i juni – juli måned.

Vidste du…

At du godt kan flytte pæoner og få blomster året efter? Omplantningen skal foretages om efteråret i september – oktober måned. Klip toppen af, så der kun er 10 cm tilbage. Grav forsigtigt pæonknolden op og lad så meget jord som muligt følge med klumpen. Løsn jorden godt på det nye voksested. Sørg for at pæonknolden ikke plantes for dybt på det nye voksested – det er vigtigt at den placeres i SAMME højde, som den tidligere voksede i. De første år vil der værre færre blomster, men allerede det efterfølgende år vil der igen være mange blomster. Tid til Tomater – men vent med agurkerne.

Det er sjovt at dyrke sine egne grøntsager

Det er ikke kun DR2’s bonderøv, der har stor fornøjelse af at gøre tingene selv. De fleste haveejere elsker at høste frugten af egen avl. Hos os kan du se et stort udvalg af blandt andet tomatplanter, som giver gode frugter med sød smag. Indtil det bliver varmere i vejret, er det kun tomater, peber og auberginer, der skal plantes ud i drivhuset – det er for koldt til agurkeplanterne, der gerne må vente helt til omkring 1. juni med at blive plantet ud. Du kan dyrke tomatplanter på flere forskellige måder. Plant dem i bunden af drivhuset, plant dem i plantesække eller brug selvvandingskasser. Sørg for at gøde udplantningsplanterne i drivhuset jævnligt – de har brug for meget næring. Sæt også allerede fra starten af opbinding op, så planterne ikke falder om og knækker, når du de vokser sig høje. Få flere gode råd om grøntsagsdyrkning hos Toksværd Planteskole.

Mors dag – hun fortjener det

Den anden søndag i maj måned har vi sammen med en lang række af verdens lande tradition for at fejre mors dag. I Sverige fejres mors dag den sidste dag i maj måned, mens nordmændene allerede fejrede dagen i februar. Dagen blev ”opfundet” i USA tilbage i 1872 af forfatteren Julia Ward Howe, som indførte dagen for at arbejde for fred. Anna Jarvis fik udbredt kendskabet til dagen, idet hun brugte den til ære for hendes egen hårdtarbejdende mor. Siden 1914 har man i USA fejret mors dag den anden søndag i maj måned – som os.